Vi er vilde med la bresse kyllinger, og det er vi af flere grunde.

For det første er det noget af det lækreste fjerkræ, der findes og så er det en gammel robust race, der kan klare livet på friland.
Mange af de kyllinger der i Danmark opdrættes på friland- og økologiske bedrifter er blot en lidt lettere og lidt langsommere voksende udgave af den meget hurtigt voksende kyllingtype der også bruges i de konventionelle kyllingestalde.
Det er genotyper som nogle få kæmpe store firmaer kender avlshemmeligheden bag.

La bresse derimod er en meget gammel fransk race der gennem rigtig mange år er blevet opdrættet ikke med henblik på stort udbytte men på at få den absolutte højeste kødkvalitet, når man ser på trivsel og dyrevelfærd er disse gamle racekyllinger også klart at foretrække frem for deres hurtigtvoksende slægtninge. Da de helt naturligt hopper på pind og sover om natten selv når de er helt små og problemer såsom trædepude svidninger som både økologer og konventionelle producenter har store problemer med stort set ikke eksisterer, da kyllingerne ikke sover i deres eget møg, som moderne slagtekyllinger ofte gør fordi man har avlet deres brystparti så stort at de ikke kan lette fra jorden. 

Vi kan godt lide dampstegt la bresse kylling med timian, estragon og citronskal, det er virkelig et hit!

Læg kyllingen i en römertopf sammen med urter(kyllingen gnides med salt og peber) og i bunden sammen med en smule vand anbringes lever og hjerte.

Sæt den så i ovnen i ca. 4 timer ved 130 grader, og så har du en helstegt smeltende mør lækker kylling med sprødt skind der smager helt fantastisk 

Den lækre fond som vand og indmad gav, brugte vi til en smagfuld risotto.

img_5826 img_5831 img_5836 12191272_891492254268271_6713395720758011856_o

Share
Kylling i Römertopf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins