Nicholas:
11807569_10153193175578541_5883475717718159875_o

11834781_10153193174613541_1215319303298830649_o
Er af racen Spansk Mastif. Det er en stor race som vogter bedst når den sover. Han er en meget energisk hund som elsker at lege. Han vejer ca. 80 kg i en alder af ca. 2 år. Han er en bestemt herre.

Gisette:


gisette og bresse

54934_495596493797858_1864288171_o
Pyreneer racen har eksisteret i Pyrenæerne i meget lang tid, racen var kendt tilbage i Middelalderen og blev brugt som vagthund på slottene og omtalt er af Gaston Phoebus i det 14. århundrede.

Pyreneeren har et særligt temperament (hvilket selvfølgelig gælder mange hunderacer). I dag fungerer racen hovedsagligt som kæledyr og familiehund, men den er stadigvæk kendt for at være en opmærksom og frygtløs vagthund, og den beskytter sit territorium og sin flok.

Pyreneeren anvendes til på egen hånd at beskytte hjorden mod angreb fra rovdyr og man har udvalgt hunde, den har anlæg for at vogte og afskrække, ligesom den må knytte sig stærkt til hjorden. Heraf følger de vigtigste egenskaber som styrke og adræthed, såvel som blidhed og hengivenhed over for dem, den beskytter.
Fordi det er en beskytterhund, er den ofte meget stædig og tager eget initiativ, det kræver derfor tålmodighed og autoritet af ejeren. Det gør det også for en ejer af en Aussie, men det på andre niveauer. Pyreneeren trives normalt godt med alle typer dyr, som den bliver socialiseret med fra hvalp. Den har ikke stor byttedrift, men regner ofte familiens andre dyr som en del af flokken og kan begynde at vogte dem.

Overfor sin familie og dem den kender, er den rolig og venlig. Den trives godt i familier, hvor børn har lært at omgås og respektere hunde. Da det er en meget stor hund, er den ikke at anbefale i en lejlighed, da den har behov for plads og luft omkring sig og som minimum en godt indhegnet have, at bevæge sig rundt i. en har en dyb og rungende gøen, men gør normalt sjældent uden grund. Der er stort behov for tidlig socialisering på fremmede og gæster, for at forebygge overdrevet vogtning og mistro mod disse, når hunden bliver voksen.

Pyreneeren er en enorm hund, imponerende og kraftigt bygget, men ikke uden en vis elegance. Hannerne kan blive 69 til 81 cm høje og veje 45-72 kg. Tæverne er lidt mindre og er 64 til 76 cm høje og vejer 39-52kg. Pyreneeren har store hængende ører. Benene er generelt lange. Pyreneeren har en kraftig krop. Halen er gennemsnitlige lang og hængende. Pelsen på pyreneer er langhåret og hvid.

Bongo:


165488_440439445980230_693877378_n

Australian Shepherd (også kaldes aussie ) er en alsidig hyrde- og gårdhund. Den er på trods af sit navn udviklet i USA. Det er en mellemstor, intelligent og aktiv hund. Den egner sig fortrinligt til både agility, lydighed og selvfølgelig hyrdning. De er ofte dygtige til flyball, frisbee og som redningshunde. Aussien er lærenem og udholdende, men kræver en del aktivitet og motion da den ellers selv finder på måder at underholde sig selv (=unoder), hvilket kan være krævende for ejeren at fravænne den igen. .

Mange regner denne hund for ligeså begavet som Border Collie, hvilket også er hunden mange forveksler den med. Men kendetegn som adskiller dem er blandt andre kraftigere og mere kvadratisk kropsbygning end Border Collien og den er generelt mere rolig end denne. De to racer har mange ligheder hvad angår udseende. Modsat Border Collien anvender denne hund ikke øjenkontakt når den arbejder som hyrdehund. Det er en hund fra USAs vestkyst og navnlig brugt til hyrdeopgaver i Californiens omskiftelige klima.
Hunderacens navn er lidt misvisende formentlig af historiske årsager. Australian Shepherd er fremavlet i det vestlige USA. Hunderacens hidrører oprindeligt fra de hyrdehunde, som Baskere bragte med sig fra Spanien til Australien og derfra videre til Californien på USAs vestkyst.

Aussiens temperament:
Der er tale om en begavet hund, som nyder at lære nye ting, og derved er en drøm at træne fremfor Pyreneeren 😉 . Den har en mild og trofast natur samt høj intelligens – Den knytter sig meget stærkt til dens ejer og dennes familie, herhjemme er det mig ;). Denne hund er tidligere blevet brugt til at beskytte børn som var alene mens forældrene arbejdede på gården. Aussier med stærkt hyrdeinstinkt og kan være skeptiske overfor mennesker, den ikke kender, hvilket er meget tydeligt f.eks. på Bongo, da han holder en vis afstand eller bliver ude i haven hvis han ikke har set folk før. Dens stærke tilknytning til ejerfamilien gør, at den er let at træne. Det er en meget legende hund, der holder af børn. Den har udtalt territorie fornemmelse, da den vil beskytte dem den holder af. Derfor skal den lære at håndtere andre dyr og mennesker udefra. Den trives fint med andre dyr, hvis den ser dem som del af sin flok. Dens evne til at lære er overordentlig stor. Hyrde instinktet gør at den prøver at være foran andre dyrs tankerække. Den prøver at forudse hvad ejeren og andre dyr gør om lidt. Den er meget arbejdsom, men tåler kedsomhed. Som træningsprincip for denne race er klikkertræning og mildhed at foretrække frem for autoritære metoder, men det gælder jo de fleste hunde. I en hundeskole sammenhæng ses “aussier” ofte som hurtigtlærende og det lærte huskes længe. Det er en god agility hund da den er både rolig og hurtig på banen. Hvis altså hunden vil holde fokus, når der er andre hunde der kan og vil lege 😉

Denne race kræver megen motion og intellektuelle udfordringer, ellers kan den udvikle uvaner såsom at bide i ting, grave huller i haven, gø hele tiden osv. Den kan bruges som slædehund. De er udemærkede sporhunde og svømmer godt, men er ikke vilde med vand på ryggen. De er meget lydfølsomme, og det tager dem lang tid at vænne sig til høje lyde.

Bongo er meget beskyttende over for vores Høns og kyllinger, selvom det umiddelbart ikke ser sådan ud idet han jager dem rundt, han vil blot have dem tilbage i flokken(hønsegården).

Australian Shepherd findes af genetiske grunde i flere kombinationer af farver. Grundfarverne er sort og rødbrun, der forekommer tillige anlæg for merle (hvidbroget). Merle er et gen der giver spraglede farver med hvid grundfarve.Således fås sort trefarvet, rød trefarvet, blå merle og rød merle. Der er varianter med 3 og 2 farver. Farvemæssigt er der tale om at der blandes gener for hhv. rød og sort. Sort og Merle er dominante genetisk set, mens Rød og ikke-merle er recessive. Grundfarverne er altid sort eller rød/brun. Det er ikke ønskeligt i udstillingssammenhæng at hunden har hvidt bag skuldrene. Hovedet bør ikke domineres af hvidt, og øjnene og ørerne bør være omringet af farve.

Der ses hvalpe med ikke-godkendte farvesammensætninger på samme måde som hos andre hunderacer.

Hunden vejer som voksen typisk mellem 16 og 32 kilo, og bliver 46 til 58 cm høj. Den fødes både stumphalet og med almindelig længde hale. Der er en vis uenighed om hvorvidt racens godkendte karakteristika også omfatter den såkaldte Miniature Australian Shepherd. Et særpræg er at øjenfarven kan være forskellig på henholdsvis højre og venstre øje, og at et øje sågar kan have 2 forskellige farver. De “bicolored eyes” kan f.eks have en blå og en brun halvdel.

Det er 2 meget flotte hunderacer synes vi selv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins