Jeg faldt over en kage der skulle bruges til en masse bær og da jeg havde fået en masse af dem af forskellig art var det oplagt til bagværk og især fordi der kom gæster.

Kagen blev lavet ud fra en opskrift hos Slagt en hellig ko.

Det var vellykket, men jeg tilføjede opskriften lidt kokosmel og en masse forskellige bær, og dryssede med alm. sukker, da jeg ikke havde flormelis, desværre.

Bærkage:

200 g blødt smør (det blev smeltet)
3 dl. sukker, ca. 250 g
4 æg str. M
1 dl mælk
4½ dl hvedemel, ca. 275 g
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2-4 dl friske bær – jeg brugte en god blanding af brombær, hindbær, solbær og ribs
Brug gerne flormelis til pynt, alm. sukker danner en lidt sprød skorpe som også smager godt.
1 stk 30×20 cm bradepande

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk æggene i ét ad gangen. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og rør det i dejen skiftevis med mælken. Smør bradepanden, eller (som os dovne) brug bagepapir.

Fordel dejen i bunden og drys bærrene ud over. Hvis du bruger jordbær, som jeg gjorde, skæres de i skiver først. Der må gerne være mange bær, så drys helt tæt – de forsvinder ned i kagen, når den bliver bagt.

Bag kagen midt i en 175 grader varm ovn i ca. 35 min. alt efter tykkelse.

Når kagen er kølet af drysses med rigeligt flormelis.

Kagen kan bages hele året og om sommeren kan bruges friske bær – jordbær, hindbær, blåbær, brombær, solbær, ribs og garanteret også rabarber – og om vinteren hvad man har i fryseren.

Det smager godt og fik rosende ord med på vejen.

20120729-095827.jpg

20120729-095839.jpg

Kagen blev serveret med is og spist ved bålet.

Share
Bærkage
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins