Grundet den dejlige mængde marcipan jeg havde i huset fik jeg lyst til at forsøge mig, med en opskrift jeg ikke har prøvet før.

Jeg har faktisk aldrig forsøgt at bage biscotti’er før.

Valget faldt pga. marcipan’en på en opskrift fra Odense Marcipan, nærmere bestemt denne.

Opskriften blev dog modificeret lidt, da jeg kun har lys rørsukker og ønskede en blanding af kakao- og alm. marcipan.

Blot som en undskyldning for at få smagt på den med kakao og få brugt lækre pistacienødder, der var tilbage efter julens brunkager.

Italienske Biscotti

250 g mel
250 g rørsukker
3 æg
100 g hele mandler
50 g hele pistacienødder
100 g ODENSE Ren Rå Marcipan (skæres i tern)
100 g Odense Ren Rå marcipan – Kakao (skæres i tern)
½ tsk. bagepulver
2 spsk vanillesukker

Fremgangsmåde:

Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og hele mandler.

Smuldr forsigtigt marcipanen

i og saml dejen med sammenpisket æg.

Del dejen i tre og tril den i lange pølser på ca. 4 cm bredde (dejen er meget klistret).

Bag kagerne i ca. 20 min. midt i ovnen ved 175° C.

Skær kagerne i skiver, læg dem enkeltvis på en bageplade og rist dem sprøde ved 150° C i ca. 15 min. Afkøles og opbevares i en kagedåse.

Det dufter himmelsk i køkken og stue når man bager dem 🙂

Der burde være en del til en kagedåse, da portionen giver ret mange kager.

Det skal tilføjes at de sagtens kan bages med kakao-marcipanen, som uden den.

Share
Biscotti m. alm. og kakaomarcipan
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins