En bifamilie var svær at skaffe i år, så vi havde valgt tålmodighedens vej og tænkte vi kommer ikke til af høste så meget honning i år men pyt.

Men hvad gør man så når bierne selv kommer til en sådan en eftermiddag og tynger den ene side af et kirsebærtræ.

20130612-064556.jpg
De opdages selvfølgelig mens ham som er bikyndig på adressen ikke er hjemme og så er tålmodighed en dyd.
Med er par bistader der næsten er klar var det bare et par småting der skulle ordnes ved stadet.

Taget sidder på men er ikke tilpasset og malingen må komme senere.
Naboen blev tilkaldt som assistance.

20130612-064837.jpg

20130612-064844.jpg

20130612-064850.jpg

20130612-064859.jpg
Der blev klargjort rammer og 10 stk kom ned til bierne der blev rystet ud af papkassen de blev fanget i.
Vi håber de føler sig hjemme i stadet.
Så vi kan blive ved med at kalde os biavlere.

Share
Bisværm
Tagged on:

2 thoughts on “Bisværm

  • juni 12, 2013 at 9:04 am
    Permalink

    Der var I heldige! Vi havde bier i mange år, indtil min mand udviklede allergi overfor stikkene. Efter tre gange på hospitalet, besluttede vi at sælge hele pivetøjet – men jeg savner nu stadig den nyslyngede honning!

    vh/Karen

    Reply
    • juni 12, 2013 at 9:07 am
      Permalink

      Det var godt nok ærgerligt han udviklede allergi, det er bare noget møg. Forstår godt jeres beslutning så er det ikke det værd.
      Vi glæder os til at kunne høste, men det er ikke lige foreløbig, selvom der var en stor mængde bier og de sidder allerede på tavlerne.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins