Det er så synd at and i de fleste hjem kun spises juleaften. 

Vi elsker and på alle tider af året, men hvis ikke i december hvornår så. 

De sidste par dage havde bestået af god men hurtig mad. I anledning af weekenden og 2 dage med eksaminer for mine elever veloverstået var det på sin plads.

Vi lod os inspirere af en anden opskrift på pulled duck

En lækker barbecuesauce, and, coleslaw og syltede rødløg stod vi selv for. Det var ikke tid til hjemmelavede boller. 

Ingredienser til 3 personer

And & BBQ sauce

Hel and (ca. 2000 g)

2 dl ketchup

2 spsk. Honning

3-4 spsk. balsamico

2 tsk. røget paprika

½ tsk. cayennepeber
Coleslaw 

5 spsk. mayonnaise

10 spsk. cremefraiche 18%

½ spidskål og 1/2 savoykål

4-5 gulerødder her i 3 farver 

Æbleeddike

2 tsk. Honning til at søde med

Salt og peber


Syltede rødløg
:

5 rødløg skåret i tynde skiver

5-8 spsk æbleeddike 

2 tsk. Honning

Salt og peber


Fremgangsmåde
 

BBQ sauce

Ketchup, honning, balsamico, røget paprika og cayennepeber blandes sammen og smages til, vi kan godt lide det lidt stærkt. Saucen skal være sur/sød med en let røgsmag.

Pulled duck


Ovnen forvarmes til 150 °C. Er der indmad i fuglen tages dette ud. Skindet ridses henover hele anden, husk ikke at skære ned i kødet. Anden pensles med BBQ saucen, lægges med brystet nedad i et ovnfast fad og sættes i den forvarmede ovn i ca. 3 1/2 time. Anden vendes hver time, samtidig skal den pensles med saucen. Ønsker du sprødt skind kan du efter 3 1/2 time lægge anden med brystkødet opad og skrue ovnen op på 220 °C (varmluft) eller med grill. Anden tages ud, når skindet er sprødt. Lad kødet hvile en smule. Alt kødet trækkes af anden med to gafler og lægges på et fad og kan blandes med 2-3 spsk. BBQ sauce. Alternativt kan man dryppe det i burgeren.

Coleslaw

Mayonnaise og cremefraiche blandes og smages til med æbleeddike og honning. Spidskål og savoykål snittes meget fint og blandes med revet gulerod meget gerne i flere farver for syns skyld. Det hele blandes sammen og bør trække i mindst en time.

Syltede løg:


Skær løgene i tynde ringe. Eddike, sukker, salt og peber bringes i kog og hældes derefter over løgene. De bør trække mindst 1 time. 

Nu er I klar til at samle burgeren. 


Share
Burger med and
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins