Her kommer så opskriften på de lækre burgerboller jeg nævnte i går:

5 dl koldt vand

500 g hvedemel
150 g durumhvedemel
10 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Til brødet: Havsalt, frisk timian og jomfruolivenolie.
Opløs gæren i vand. Tilsæt hvedemel, durumhvede, salt og sukker. Det er vigtigt, at der kommer lidt mel i gærblandingen, før saltet kommes i, da salt ellers godt kan neutralisere gærens hæveevne. Rør dejen i 5 minutter med en elpisker eller røremaskine for at give den en god sejhed. Sæt dejen på køl i skålen og lad den koldhæve mindst 12 timer før videre tilberedning.
Til boller
Da dejen er ret våd, er det en god idé at drysse med lidt mel, inden du tager en håndfuld dej fra røreskålen og lægger den som bolle på bagepladen med bagepapir. Dermed slipper dejen bedre din hånd, og man får en flottere bolle. Bag bollerne i ovnen i 12 til 14 minutter ved 250°. (måske lidt mere afhængig af ovnens varme)
Share
Burgerboller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins