Her i den kolde er det godt med en masse krydderier og heriblandt chili, som giver en god varme til kroppen.

Tirsdag skulle det endnu engang forsøges at lave en lækker Chili con carne, og det blev vellykket, men jeg vil nu alligevel søge videre efter en ret der er helt perfekt, denne(fra Foodfanatic) er dog et godt udgangspunkt.

Der blev endda til en pæn portion til fryseren.

Som jeg antyder kan man variere retten med rigtig mange ting, men jeg gik ud fra følgende, ligesom den også kan serveres med forskellige ting, det kan være ris, brød eller nachos med ost.

Opskriften passer til cirka 4 personer.

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 2 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 peberfrugter, skåret i tern (jeg brugte grøn peberfrugt, men andet kan snildt bruges)
  • 3 gulerødder skåret i tern
  • 1 dåser hakkede tomater (erstat evt. vand med endnu en dåse)
  • 2 spsk tomatpure
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 dåse kidneybønner (gerne i chili)
  • 1 spsk paprika
  • 1 – 2 spsk tørrede chilier (alt efter styrke).
  • Salt og peber
  • Vand efter behov så det ikke brænder på.

Valgfri ingredienser

  • 1 kanelstang
  • 25 mørk chokolade

Varm olien i en stor gryde og svits løget i et par minutter. Tilsæt hvidløg og peberfrugter og svits yderligere et par minutter, inden kødet tilsættes. Brun grundigt, inden resten af ingredienserne tilsættes. Lad retten simre i mindst en halv time (gerne længere), smag til og server med ris, brød eller nachos med ost. Derudover er det godt at mildne chilien med cremefraiche.

Share
Chili con carne
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins