Da cookies er utrolig hurtige at lave og smager dejligt, så er der intet i vejen for at lave det 🙂 Derfor kommer der endnu en dag en opskrift på cookies jeg har efterprøvet. Denne er ikke med valnødder og havregryn, men med chokolade og mandler, da Mathias ikke tåler hasselnødder, som opskriften fra foodfanatic ellers foreslog. De var utroligt hurtige at lave og smagte intet mindre end skønt, så denne opskrift vil blive brugt mange gange fremover. Ganske få timer efter de var taget ud af ovnen, var der kun en smule krummer tilbage. Det taler vist for sig selv.

Opskriften giver cirka 11 store cookies.

Ingredienser

  • 110 g smør
  • 100 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 1 æg
  • ½ tsk bagepulver
  • 200 g hvedemel
  • 100 g chokolade, hakket groft
  • 1 dl hele mandler, uafskallede men  hakkede

Forvarm ovnen på 180grader.
Pisk smør med en elpisker (eller gør det i hånden, men sørg for at smørret er blødt) indtil det er blødt og en smule luftigt.
Pisk så sukker og brun farin og pisk igen, inden ægget tilsættes.
Pisk dejen grundigt igennem og tilsæt mel og bagepulver.
OBS:Sørg for ikke at røre mere i dejen end nødvendigt herefter.
Til sidst tilsættes chokolade og nødder, inden dejen formes til små kugler, der lægges på en bageplade og presses en smule flade (alt efter hvor tykke/tynde man ønsker dem).
Sørg for der er en smule plads imellem hver.
Bag dem i en 180 grader varm ovn i 8 – 12 minutter.
Sørg for at holde øje med dem. De er færdige, når de er gyldne.
Lad dem afkøle på en bagerist (vær opmærksom på, at de først bliver sprøde, når de er kølet af på risten).

Det super let og billeder følger 🙂

Share
Cookies med chokolade og mandler
Tagged on:                 

3 thoughts on “Cookies med chokolade og mandler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins