Vi flyttede for lidt over 4 år siden på landet.

Vi havde en drøm om selvforsyning, med dyr og planter.

Vi har forsøgt os med forskellige ting, kaniner, geder til mælk og kød, en udvidelse af køkkenhaven og alt muligt andet.

Men det der har vist sig at give størst mening for os og vores gesjæft er at have forskellige produkter; kyllinger både til haven eller fryseren, lammekød, oksekød, julefjerkræ og så honning. Ligeså har vi også kunnet afsætte vores marmelader og geleer, så den del udvides.

Det er tilfredsstillende at flere ting kører og er rutiner, feks fodring af dyrene og det at bygningerne er der og på hver sin måde fungerer som de skal.

Det kommende år vil vi fokusere på at kunne afhænde grøntsager, marmelader, geleer og honning samtidig med at det bestilte kød afhentes, da der ligger et stort arbejde i hele tiden at holde vejboden frisk.

Der er kommet nye stalddørspakker så vi må udtage kyllinger, ænder og gæs, dvs. Dyrene er klar til ovn eller fryser. Vi kommer derfor til at have slagtedage lidt oftere for at kunne passe det ind i året helt generelt.

Når der er lidt tid vil vi fokusere på at lade batterierne op feks med en gåtur med vores hunde.

I øjeblikket holder vi et ekstra øje med køerne da der kan komme kalve, og der faktisk allerede d 8/1 kom en lille ny. 

Livet må vi nyde, bruge hver dag til at være den vi ønsker at være.

Ude på landet eller i byen.

Vi har valgt landet og det der følger med.

Husk at vi på Facebook kører en konkurrence hvor du kan vinde en kylling eller 4 glas honning.

Du skal give os et like og svare på et spørgsmål derinde.

God dag..

Share
Derude på landet…
Tagged on:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins