Vi elsker at stå på ski 🙂

Det kan man gøre på flere tidspunkter af året, det er ikke kun muligt om vinteren/foråret – men derimod også om sommeren og efteråret.

Mathias og jeg er på to forskellige niveauer i snowparken, men synes begge det er sjovt, lærerigt og udfordrende og tager derfor gerne afsted flere gange om året. Her kommer problemet med at jeg på ingen måde udfordrer Mathias’ skiløb og derfor er det fedt at tage på Camp.

Vi har nu været på camp i 1 sommerferie(2010) og i 2 efterårsferier (uge 42 2009 og 2010). Det er en stor oplevelse og man møder mange hyggelige og spændende mennesker på disse ture.

Vi tog afsted sammen og kendte ellers ikke et øje første gang, men jeg har erfaret at folk er åbne og meget søde 🙂
Vi kender efterhånden en hel del når vi er af sted og men der er også nye ansigter hver gang, men vi starter alle et sted.

Jeg er ikke en af dem der har haft den hurtige progression og jeg har været på samme hold 3 gange, men jeg har skulle arbejde med min frygt og stole på at jeg faktisk godt kunne. Det ved jeg er kommet i og med at man har en træner der gør sit bedste for en. Der er en god aldersfordeling på campen, det er ikke kun helt unge der er med.

Der arrangeres en hel masse underholdning, film, fest, 3-kamp og meget andet. Er tilfældet at bjerget en dag er lukket så bliver der arrangeret træning nede i byen – det kan være trampolin eller railsetup – så det er rigtig fedt.
Selvom der for mit vedkommende ikke kom så mange ture ud af det på rail-setuppet.

Efterårs og sommercampen foregår i Saas-fee på gletscheren og det fungerer rigtig godt.
Det er dejligt om sommeren at stå på ski om formiddagen og så komme ned i varmen, hvor man kan sole, slappe af  eller en hel masse andet. De 2 camps vi har været på i efterårene har været meget kolde og der har været sne nede i dalen (dog ikke meget), det er en del af charmen og det er sjovt at se udviklingen fra at der om sommeren er meget sparsomt med sne og en hel masse smeltevandsfloder ned af bjergene. Efterårene byder på frost, kulde og sne (de 2 år vi har været med).

Billederne er fra Sommeren 2010 og efteråret 2010

 

 

 

 

 

 

 

Share
DinCamp
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins