Ja i går blev der holdt fest/fødselsdag/housewarming.
Det var for en hel del mennesker og det var bare rigtig hyggeligt.

Vi synes det er en god kombi at invitere familie og venner sammen, da ingen af dem bider 😉

Jeg havde valgt at bage 5 slags kager: 3 som indeholdt smør/mælkeprodukter og 2 uden smør/mælkeprodukter.

Valget faldt på følgende kager:

Der skal bages lidt forskelligt til på lørdag, da vi får mange gæster:

Banankage http://grydeskeen.dk/banankager-med-kokos-og-chokoladeovertraek/bagv%C3%A6rk/kager/

Chokoladekage uden smør og mælk http://etlivpaalandet.wordpress.com/2012/04/01/chokoladekagemuffins/

Kanelkage

Gulerodsmuffins

Rabarbermuffins

Den eneste af kagerne jeg ikke havde forsøgt mig med før var faktisk banankagen, men den var nem og smagte bare dejligt, ligesom jeg ønskede den.
Her følger den opskrift jeg benyttede som er lettere modereret fra ovenstående link:

Ingredienser:

2 dl  sukker
3 æg (fra egne æg eller hvad du kan skaffe)
2 tsk vaniljesukker
100 g hvedemel
75 g  smør
1 tsk bagepulver
25 g  kokosmel
3 stk  små eller 2 store modne bananer
100  g hakkede mandler (andre kan bruges)

Vejledning:

Pisk sukker, æg og vanilje sammen til en æggesnaps, imens kan du smelte smørret hvis ikke det er ret så blødt i forvejen(hvis det blev taget ud om morgenen og du bager sen formiddag).
Hvis du benytter blødt smør, skæres det i mindre stykker og kommes i dejen hvorefter mel, kokosmel og bagepulver røres i lidt efter lidt. Ellers blandes mel, kokosmel og bagepulver sammen, og derefter i æggesnapsen skiftevis med smørret.

Bananerne moses med en gaffel (du bestemmer selv om de skal være fint most eller om er skal være lidt små stykker banan i kagen).
Vend bananerne og mandler i dejen, og hæld dejen i et smurt ildfast fad eller i et fad foret med bagepapir (denne metode gør det let at få kagen ud af formen efter endt bagning).

Bag kagen ved 175 grader i ca 30 minutter. Brug en tandstik eller kødnål for at teste om kagen er færdigbagt.  Hvis der hænger dej ved nålen efter man stikker i midten af kagen, så skal den have lidt mere.

 

Umiddelbart var der størst rift om banankage, rabarbermuffins (som der plejer) og gulerodsmuffins.

Det er svært at dosere hvor meget der skal bages til 45 mennesker (det har jeg ikke prøvet før nemlig) så der er en hel del kage tilbage. Men skidt hellere det end at stå og mangle under det hele.

Derudover havde vi valgt at lave gryderetter med kartoffelmos., brød og ris til.
Det blev også ret så vellykket hvis jeg selv skal sige det. Jeg lavede bønnegryde til vegetarerne dog blev der brugt sojafløde istedet for alm. fløde men det blev nu modtaget lige så positivt synes jeg.
Mathias stod for at lave 3 forskellige retter med okse brystkød – Gullash, Mellemøstlig gryde og boeuf-bourguignon. De blev spist og gryderne var ret tomme til sidst, så det tager jeg som et godt tegn.

Der kommer opskrifter en anden dag, det må dog blive uden billeder for det glemte jeg i skyndingen. Men der blev snittet/hakket og skåret til den store guldmedalje.

Hus, have og dyr blev vist frem, hvis ikke af os selv så af andre som har set dem før 😉

Det er forhåbentlig ikke sidste fest vi holder for det selskab, de var ihvertfald mægtige at have på besøg og vi fik de bedste gaver man kan tænke sig 🙂

Share
En god fest
Tagged on:         

2 thoughts on “En god fest

  • maj 20, 2012 at 10:37 pm
    Permalink

    Kære Jeanette & Mathias,

    Tusinde tak for en herlig fest, og al den mægtige og særdeles gode spise og drikke, ikke mindst…

    Herligt at få lejlighed til at tage det hele til sig `In real life´ – lige fra gæs til gæster, og må sige at vi godt kan forstå Jeres glæde over Jeres nye sted,

    Tusinde tak for en herlig dag (og aften)

    Reply
    • maj 20, 2012 at 10:42 pm
      Permalink

      Kære alle 4 🙂
      Det var rigtig dejligt at i tog jer tid til at komme og fejre det hele med os og det glæder os at andre kan lide vores sted, selvom det ikke ændrer så meget da vi er mægtige glade for det 😀
      Vi glæder os allerede til i kommer igen 🙂

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins