I går havde vi tilbudt at passe Mathias’ storebrors dejlige tvillinger på 3 år 🙂

Vi havde alle set frem til dagen (er jeg ret sikker på, da det var vores første gang til at passe dem).

Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor vi var i skoven, på 2 legepladser og på havnen, og dernæst alle spiste hjemme sammen med forældrene 🙂

Vi kom forbi Nærum Gadekær som i øjeblikket har ihvertfald 2 kuld ællinger af forskellig størrelse 🙂 Og gik derefter forbi nogle køer hvor der også var en lille kalv. Vi var ude for at finde Eventyrskoven i Nærum og fandt den også, men det var vist ikke så meget eventyr over det. Vi havde det dog hyggeligt og fik været på skovtur, gået på line på træstammer, fundet salamander og leget inde i skoven 🙂 Det var hyggeligt

 

Vi valgte så at tage videre, og rigtig godt det samme da det lige pludselig åbnede for sluserne og der var vand over alt. Vi ville have været ved Holte Havn og dertilhørende legeplads, men valgte pga. regnen at køre en længere tur, det var også godt for de små på bagsædet, da søvnen havde indfundet sig.
Turen gik herefter til Sletten Havn, hvor alle fik en is 🙂 Det vakte stor lykke at man selv måtte vælge hvilken man kunne få. På havnen vakte det som ved søen tidligere stor lykke at kaste med sten, med instrukser om at man på ingen måde måtte ramme bådene i vandet 🙂

Derefter gik turen hjem til vores lejlighed, hvor der blev sat en film på, derudover tegnet og lavet papirshorn 🙂 endelig afsluttet af en tur på 2 legepladser i bebyggelsen. Herligt. To dejlige og trætte unger 🙂 den ene med to plastre påklistret, med god grund og gråden var forståelig 🙁

Dagen blev afsluttet hjemme hos ungerne selv, med grillmad og hygge, indtil de blev så trætte at de skulle i seng efter en lang og hyggelig dag 🙂
Bestemt ikke sidste gang de er blevet passet af os.

Share
En hyggelig dag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins