Jeg har erfaret at et rigtigt saftigt og godt brød kommer hvis man bruger en surdej, og sådan en kræver æltning. Det kan klares ved håndkraft, men det er klart lettest hvis man har en vidunder maskine, som f.eks. KitchenAid Artisan.Som jeg skriver skal der til alt rigtig godt brød en god surdej til. Jeg bruger Claus Meyers og det fungerer rigtig godt, jeg har brugt den til rugbrød og til franskbrød med gode resultater.

Surdejen er næsten lige så tynd som vand og den giver en fantastisk smag. Jeg synes personligt en tynd surdej giver mere surdejssmag til brødet end en mere tyk, men det smager godt begge dele (kæresten har en tykkere end jeg har, da han ikke kører det efter Meyers).

Opbevar surdejen i en delvist tildækket bøtte/ et glas / eller en skål på køkkenbordet eller i et skab. Det kan her stå i en uge uden at blive sur, selvom der ikke bliver brugt af den. Skal jeg på ferie sætter jeg min dej i køleskabet (meyer anbefaler at kassere halvdelen når man tager den ud, men det har jeg nu ikke gjort og har fået gode oplevelser, og så fodre den med friskt vand og mel, og to dage efter er den klar til brug.

En surdej tager ca. 10 dage at starte helt op fra bunden.

9 dl. vand

150 g økologisk hvedemel

75 g økologisk grahamsmel

75 g økologisk rugmel

Alle ingredienser hældes i en skål og piskes sammen, det kan blive i skålen, eller hældes over i et glas eller i en bøtte som dækkes delvist til, så surdejen stadigvæk kan ånde, og opbevar den ved stuetemperatur. Pisk herefter i surdejen 1 gang om dagen. Efter ca. 10 dage skal dejen dufte som en god kraftig mørk øl – og den skal også skumme som en- den er nu klar til brug.

Herefter skal der røres i den jævnligt, en gang om dagen er at foretrække, men hver anden dag er okay. Rør altid helt i bund. Det gøres da surdejen bundfælder og bundfaldet kommer til at rådne, hvis ikke det blandes med væske.

Hver gang der bruges af dejen, bør den friskes op, hovedreglen er den at man frisker op med den mængde mel og vand som man har taget dej.

Når man spæder op kan man skifte mellem om man tilsætter rug, hvede eller grahamsmel – men jo mere rug der tilsættes jo mere sur bliver den i duft og smag. Der skal hele tiden være en passende mængde rug i dejen da den ellers ikke vil blive sur nok.

God bagelyst.

Share
Et godt brød starter med en surdej

One thought on “Et godt brød starter med en surdej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins