I går lavede jeg en lækker Brownie og den synes jeg i skal have opskriften på 🙂

Der er billeder og opskrift som følger, den er lavet ud fra Morten Heibergs Fristelser:

  • 245 g mørk chokolade 66 %
  • 100 g smør (skåret i mindre stykker)
  • 85 g mel
  • 50 g kakaopulver
  • 2 tsk bagepulver
  • lidt groft havsalt
  • 5 æg
  • 380 g sukker (rørsukker)
  • lidt smør og mel til formen

Smør formen i passende størrelse til brownies (lille og kvadratisk) med et tyndt lag smør og drys med et tyndt lag mel. Sørg for at det overskydende mel vendes ud af formen.

Chokoladen hakkes fint og smeltes med smørret.

Ovnen varmes op til 180 grader.

Herefter sigtes mel, kakaopulver, salt og bagepulver sammen.

Æggene og sukker piskes sammen i en røremaskine til det er en samlet og tyk masse, maskinen skrues ned på laveste trin og nu tilsættes chokolademassen (skal ikke være varm, men lun).

Blandingen røres sammen og herefter tilsættes melblandingen, den skal være homogen den færdige masse, men må ikke røres for meget, da dejen ellers bliver sej, så kun lige sammenrørt.

Har man lyst kan man nu tilsætte og hakke ca. 100 g chokolade af samme slags som tidligere.

Kagen bages på ovnens midterste rille i ca. 30 min (jeg skulle bage den i 35-40 min. pga. ovnens temperatur.

Kagen køler nu af i formen inden den kan serveres med vanilleis, intet andet (man kan også spise den uden noget til).

Share
Fabelagtig Brownie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins