Da jeg var i byen den anden dag, besluttede jeg at der skulle øko kalv/flæsk med hjem fra slagteren ved kultorvet.

Det var nemlig længe siden vi havde spist frikadeller og så havde jeg jo lavet syltede agurker i sidste uge, og de måtte bare smages 🙂

Ingredienser:

700 g hakket kalv/flæsk

2 æg

5 spsk mel

2 finthakkede løg

1½ dl mælk

ca 1 spsk salt

peber

muskatnød

en anelse timian

 

Fremgangsmåde:

Det hakkede kød køres med salt i 3 minutter.
Løg, æg, mælk, mel og krydderier tilsættes og der røres igen i ca 3 minutter

Farsen skal have en ensartet konsistens.

Man kan med fordel sætte farsen på køl i ca. ½-1 time.
Det giver bedre frikadeller i sidste ende.

Jeg serverede bagte kartofler til, de blev gravet op, skrubbet for jord, stukket med en gaffel og pakket ind i staniol.

De kommes i ovnen ved ca 220 grader i ½- 1½ time, mærk på dem.

Når farsen har hvilet er det tid til, at stege dem.
Hvis man ikke sætter flere pander over samtidig, er det måske nødvendigt at tænde ovnen på ca. 100 grader, så første hold frikadeller holdes lune.

Man kan med fordel bruge en ske til at forme farsen.

Tag nu en god klat fars med skeen og læg det i den anden hånds håndflade og skrab det af igen.
Gentag det og frikadellen er formet.
Hvis farsen sætter sig for meget på skeen kan man anbringe sin ske i lidt smeltet smør.

Varm panden op ved middel varme.
Kom lidt olie og derefter en god klat smør på panden.
Læg den formede fars på panden langs kanten. Jeg starter altid ude langs kanten, så man ved hvor man er startet.

Når de har fået 5 minutter vendes de og steges igen i 5 minutter.

De må gerne få en let sprød overflade, men de skal ikke være sorte.

Velbekommen.

 

Share
Frikadeller
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins