I går i forbindelse med et veninde besøg lavede jeg en let og lækker salat.

Den består af:

1 stk fennikel

2 gode faste æbler

1 halvt spidskålshoved

4 forårsløg

løvstikke

persille

4 skiver brød afhængig af størrelsen (rugbrød eller lækkert hvidt brød)

olie

eddike

salt/peber

Fremgangsmåde:

Brødet skæres i nogle passende stykker og de steges på panden eller i ovnen, til de bliver flotte gyldne og sprøde – så har du nogle lækre croutoner.

Dernæst kører man alle grøntsagerne på et mandolinjern, så de bliver helt tynde strimler (man kan godt skære forårsløgene i hånden).

Forårsløg og krydderurter hakkes fint i hånden.

Alle grøntsagerne vendes sammen i en skål og man laver derefter en blanding af olie og eddike, som krydres med salt og peber.

Olie/eddike blandingen vendes over grøntsagerne så de alle glinser let.

Salat kan serveres til kød eller fisk, men denne portion fik vi 2 mennesker hurtigt ben at gå på, vi havde ingen tilbehør til og var fint mætte.

Man drysser croutoner over i en passende mængde for at have noget der er ekstra crunchy.

Velbekommen

Share
Frisk og lækker salat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins