I går da jeg skulle lave tomatsauce benyttede jeg chancen for at tynde ud i tomaters og der faldt desværre nogle grønne tomater ned.
Jeg besluttede derfor at lave tomatmarmelade.
Det blev til en dobbelt portion af følgende opskrift og jeg fik 4 glas af ca 400gram.

500 g grønne tomater
Saft fra 1 citron
300 g rørsukker
Vanillesukker eller alternativt 1 vanillestang
5 kardemomme kapsler
20 sorte peberkorn
Evt (helst 1/2 tsk geleringsmiddel)
Spiritus eller atamon til at skylle glasset i

Fremgangsmåde
Skær tomaterne i både og læg dem i en gryde sammen med sukker og citronsaft.
Skrab vanillekornene ud af stangen eller kom en spsk hjemmelavet vanillesukker i gryden.
Derudover tilsættes peber og kardemomme.
Gryden bringes i kog og skal nu koge ved svag varme i ca 15-20 minutter.
Nu kan man blande geleringsmiddel i eller koge lidt mere ind.
Geleringsmiddel blandes med 2 tsk sikker og hældes i gryden under omrøring og marmeladen skal nu koge 2-3 minutter.
Hæld marmeladen på glassene som er skyllet i spiritus.

Marmeladen er god på brød, til ost, skinke eller evt kylling.

Share
Grøn-tomat marmelade
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins