Den anden dag med salt-kiksene nævnte jeg, at Mathias skulle have venner på besøg.

Derfor benyttede jeg lejligheden til at være lidt god ved dem og bage noget sødt.

Valget faldt på Cupcakes, da jeg aldrig tidligere har lavet en “muffin” med topping på.

Nu skulle det altså være.

Skal jeg selv sige det blev de ret vellykkede, og de smager simpelthen af mere.

Det var godt herrerne kunne tage for sig, ellers ville jeg godt nok tage på 🙂

Jeg tænkte, det var godt med en afprøvet opskrift, derfor faldt valget på LineBines cupcakes, som har fået den fra NewYorkerByHeart.

Det var et godt og velsmagende valg. Det er jeg sikker på flere af herrerne også kan bekræfte.

Her følger opskriften.

Gulerods cupcakes fra New Orleans (24 stk)
– 350 g. sukker
– 2,75 dl olie
– 4 æg
– 300 g. mel
– 1 stor spsk stødt kanel
– 1 tsk fint salt
– 2 tsk natron
– 350 g. gulerødder, revet fint
– 50 g. valnødder, groft hakket
Pisk sukker og olie cremet.
Pisk æggene i et af gangen
Det er en god ide at sigte melet (jeg gjorde det ikke, og havde ikke problemer) og rør det i dejen sammen med kanel, natron og salt.
Vend gulerødderne og hakkede nødder i.
For en muffinbradepande med papirforme og fyld hullerne 3/4 op med dej.
Nu skal kagerne bages ved 175 grader i 18-20 min, tjek gerne efter med en kødnål.
Frosting:
– 200 g. flødeost
– 100 g. blødt smør
– korn af en stang vanille
– 450-500 g. flormelis.
Pisk smør og flødeost sammen med vanillekorn og pisk flormelis i til konsistensen er rigtig, forsøg dig frem og tilsæt flormelis lidt efter lidt 🙂
Sprøjter du cupcakes’ne i god tid, kan de godt tørre lidt på overfladen, men den er stadigvæk cremet inden i hvis laget ellers ikke er for tyndt.

 

Share
Gulerods cupcakes med cream cheese frosting
Tagged on:             

One thought on “Gulerods cupcakes med cream cheese frosting

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins