I går morges erfarede vi ligesom, at vi havde glemt at sætte en dej over aftenen før så vi kunne lave et lækkert brød.

Så var gode råd dyre, eller var de? Man kunne jo have spist knækbrød, men vi havde Kira på overnatning og så ville vi ikke servere knækbrød (som ikke var hjemmebag).

Derfor måtte jeg igang med at tænke kreativt.

Normalt ville jeg bage Scones og ud fra den opskrift, gik jeg ellers videre. Opskriften kan også bruges til en stang, krans eller kringle, men undlad dog rosinerne.

Ingredienser:

7½ dl hvedemel
4 tsk bagepulver
1 ½ dl rørsukker
150 g smør
3 dl mælk
2 tsk frisk stødt kardemomme
1 stor håndfuld rosiner

Bland mel, bagepulver, rørsukker og kardemomme i en skål.
Tilsæt smørret og ælt det ud i blandingen med fingrene.
Tilsæt mælk og bland.
Form små boller og sæt dem på bagepapir eller fordel dem i muffinsforme.

Man kan pensle bollerne med æg, men det behøver man langt fra.

Bag bollerne midt i ovnen ved 250 grader (forvarmet) i 10-12 minutter.
Lad dem køle en smule af på en rist og server den gerne lun med smør på.
Ost vil også være godt.
De kan som vi gjorde spises til morgenmad eller til eftermiddagskaffen.

Share
Hasteboller
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins