Grundet det kølige vejr fik jeg lyst til at lave en god omgang tomatsuppe og det blev den så sandelig 🙂

Ingredienser:

2 dåser økologiske flåede/hakkede tomater

1 porre

2 stængler blegselleri

2 store løg

½ chili

4 fed hvidløg

½ liter god fond/boullion

1/4 liter fløde

Salt og peber

Sæt tomaterne over i en stor gryde og smag til med salt og peber.

Hak alle grøntsagerne fint, derefter steges de på en varm pande, lidt efter lidt kommes de på panden, for at det ikke vil koge.

Nu kommes grøntsagerne i gryden med tomater, herefter hældes ligeledes fonden sammen med de andre ingredienser.

Det skal nu koge i 15 minutter, hvorefter det hele blendes til en ensartet masse, for at det derefter skal over i en si, så man kun få suppen og ikke alle grøntsagsstykkerne med i suppen. Nu stilles gryden atter over varmen, nu skal den smages til med fløde, salt og peber. Den skal ikke bulderkoge, men blot være lun igen.

Hertil kan du servere noget lækkert brød.

Velbekommen.

Share
Himmelsk tomatsuppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins