Alle kan have travlt og stresse rundt i december måned, der er meget der skal ordnes, der skal købes julegave, kalendergaver, adventsgaver, mad og så skal der julehygges, der skal arbejdes og så skal der laves julegaver 🙂

Men det er for mig vigtigt at holde det mindst muligt stressende for at der er mulighed og chance for at julehygge med sig selv og hinanden.

Derfor er her 24 råd til hvordan du kommer bedst muligt igennem måneden.

1. Hold en TV- fri aften.
Hør i stedet julemusik og spil sjove spil – (Men husk lige at der evt. er julekalender børnene og du selv kan hygge om)

2. Saml hele familien i sofaen.
– Læs på skift historier for hinanden (eller fortæl en opdigtet historie eller om hvordan er gået).
3. Slap af sammen.
– Tænd stearinlys og læg jer på sofaen/gulvet sammen, og nyd roen og hinanden. Hvis i har brændeovn eller en kamin så tænd op og kig ind i ilden sammen, evt. med en kop varm te eller kakao til ungerne.

4. Skriv julekort sammen.
– Saml hele familien og skriv en personlig hilsen på hvert kort.

5. Lav en sangaften.
– Få rørt jer sammen og syng med på melodierne (hver fugl synger med sit næb). Det skal være musik som alle kender. Dans hvis i får lysten til det.

6. Bagedag.
– Planlæg en julebagedag, hvor der spises og hygges hele dagen. Hvis der er noget til overs gemmes det til måneden, gives som værtindegaver, til naboer eller lign. det vil skabe glæde i alle hjem og der opstår en beroligende følelse af lykke og velvære.

7. Besøgsdag.
– Brug en hel dag på at besøge venner og familie, men bliv højst hvert sted ½ eller en hel time(afhænger selvfølgelig af hvor mange man vil besøge), så i kan nå at besøge alle. Tag lidt julekager eller en juleblomst med til hver.

8. En god gerning.
– Pak en lille gave ind og giv den til en der fortjener den, gerne til en hjemløs, som intet forventer. Det skal være indpakket.

9. Aflys alle aftaler der ikke er livsvigtige.
– Husk at bruge en dag/aften på dig selv. Gør det du selv har lyst til – det kan være at læse en god bog, se en god film, ringe til en ven/veninde og snak så længe du har lyst.

10. Søndags gudstjeneste – nyd det.
– Der er noget beroligende over at komme i kirken også selvom man ikke er religiøs.

11. Sukkerfri naturligvis.
– Måneden er fyldt med en masse søde sager, så husk at erstatte kager m.v. med frugt engang imellem – skær evt. frugten ud i både eller tern og drys med kanel.

12. Jeg elsker dig.
– Husk at sige til dine nærmeste at du elsker dem og giv dem ekstra mange kys og knus i denne kolde tid.

13. Overse rod.
Når du kommer hjem fra arbejde, så start med at fortælle din familie at du har savnet dem, og at du har glædet dig til at komme hjem til dem, i stedet for at brokke dig over rod.

14. Ud i naturen.
– En del af naturen, nyd den og vær i den. Det er befriende at gå en tur på stranden, i skoven eller tage en dag på ski til f.eks. Vallåsen hvis der er sne nok. Saml evt. ind til juledekorationer i skoven.

15. Mærk din roen.
– Stress helt ned og hyg med julemusik eller en god julehistorie.

16. Tænd et lys.
– Tænd kun levende lys og kig ind i flammerne uden at der behøves at tales. Kig på former, farver, bevægelser og mærk varmen osv.

17. Sæt farten ned.
– Som med de andre forslag er det vigtigt at man fokuserer på nuet – gør f.eks. alting langsomt èn dag. Giv dig tid til at vågne langsomt op, børst tænder langsomt, spis langsomt, drik langsomt, tag tøj på langsomt, tal langsomt, gå langsomt, tænk langsomt, arbejd langsomt …

18. Nyd dagen.
– Iagttag dine børn og nyd alt det de kan uden at kommentere det. Iagttag din mand/kæreste og nyd ham/hende uden at kommentere det han/hun gør. Smag på din mad og nyd den. Iagttag vejret og nyd det, uanset, hvordan det er. NYD at være til.

19. Vær lykkelig.
– Beslut dig for at være meget, meget, meget lykkelig uanset, hvad der sker i dag. Gentag inden i dig selv hele dagen: “Jeg er lykkelig, for mit arbejde – jeg er lykkelig for min familie – jeg er lykkelig for mit helbred – osv. også selvom du ikke mener det.

20. Gør dig selv glad.
– Gør kun ting i dag, der gør dig glad, Opdager du, at du er i gang med at gøre noget, du ikke er glad for, så stop med det.

21. Spred glæde med ny tradition.
– Gå en aftentur rundt i nabolaget, og bank på hos alle dine naboer og ønsk dem en god jul. Hav evt. en lille juleblomst med til alle. De behøver ikke koste mere end en tier stykket. Eller giv lidt hjemmebag i en lille pose med en rød sløjfe om.

22. Leg.
– Køb en masse sjove billige gaver og pak dem ind og spil om dem. Alle skal have mindst èn gave, når spillet er slut.

23. Planlæg sjove ting.
– Planlæg med familie/venner, hvad i vil lave sammen i det nye år. Alle skal have mulighed for at få skrevet èn personlig ting ned, som han/hun kan tænke sig.

24. Smil til verden…
– Smil til alle du møder i dag.

Hvis du forsøger at gøre nogle af ovenstående ting, får du stresset ned og glædet en hel masse mennesker ud over dig selv og det er vigtigt da det giver lykkefølelse til alle.

Share
Julen kan være stressende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins