Med udgangspunkt i flere opskrifter om kanin gryde eller Rabbit stew, er jeg endt op med min egen version.

Det er dejligt at kunne få inspiration andre steder, men sætte det sammen så det får et lidt andet touch.

Hvis man er “bange” for at bruge kaninkød, er jeg sikker på det er muligt at erstatte det med kylling.

Ingredienser:

2 kaninkøller af ca. 500 g stk, alternativt en hel kanin i mindre stykker
hvedemel med lidt salt og peber
0,25 dl olivenolie
3 løg hakket fint
1 stor kvist rosmarin
1 lille kvist frisk salvie
4 fed finthakket hvidløg
1 kanelstang
400 g tomatsauce evt. den jeg skrev om i går
1 toppet knivspids cayennepeber
1 tsk piment espalette (eller 3/4 dl paprika og 1/4 mild chili)
1,5 dl hønsebouillon/grøntsagsboullion
4 tørrede allehånde
2 gulerødder snittet i tern

Fremgangsmåde:

Kaninkøllerne tørres og gnides i mel, salt og peber.
Olie varmes op i en tykbundet og kaninkøllerne brunes derefter på alle siderne.
Tag kødet op af gryden og skru ned for varmen.
Tilsæt løg, rosmarin og salvie til gryden og lad det simre i ca. 5-10 minutter så løget bliver mørt.
Tilsæt dernæst hvidløg og gulerødder. Kødet skal herefter tilbage i gryden.

Skru op for varmen hæld bouillon i gryden og kog det i nogle minutter.

Tomatsauce, cayennepeber, kanel og Piment espalette tilsættes og der skrues ned igen.

Læg tomater cayennepeber og allehånde i og skru ned for varmen.

Læg låg på og lad det simre ved svag varme i ca. 1 time til 1 ½ til kaninen er helt mør.

Sovsen bør ikke være for tør eller vandet, men ellers tilsættes lidt væde eller også tager man kødet op og lader det koge ind.

Her blev retten serveret med polenta med parmasan.

Share
Kaningryde
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins