Vi har dejligt mange æbler og da vi fik gæster i går skulle der en kage på bordet.

Hvad er mere efterårsagtigt end æbler 🙂

Til 6-8 personer
Ingredienser:

1 1/2 dl mild olie fx raps, solsikke eller alm. smør.
1 dl yoghurt, A38 eller andet surmælksprodukt
275 g sukker
150 g brun farin
korn af 1/2 stang vanilje
100 g valnødde-, pecannødde- eller hasselnøddekerner alternativt mandler som jeg.
275 g mel
1 spsk bagepulver
1 spsk kanel
1/4 tsk stødt kardemomme
1/4 tsk nelliker
1/4 tsk tørret knust ingefær
4 æg
3/4 kg æbler, i små tern

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175°.

Rør olie/eller smør, yoghurt, sukker, farin og vanilje grundigt igennem. Hak nøddekerner fint fx i en foodprocessor. Sigt mel, krydderier og bagepulver sammen. Smør en springform med smør og drys den med lidt af de hakkede nødder.

Pisk æg i sukkerblandingen, et ad gangen skiftevis med melblandingen. Vend resten af de hakkede nødder i dejen. Hæld lidt dej i springformen, dernæst et lag æbler, så igen dej. Forsæt til formen er fyldt. Æbler øverst. Sæt kagen i ovnen ca. 1 time eller til en kniv stukket i kagen og trukket ud, kommer ud uden dej på.
Det dufter himmelsk i køkkenet mens kagen er i ovnen og samtidig vækker det minder om at der snart skal bages pebernødder med mange af de samme dejlige krydderier.

Opskriften fandt jeg her

Share
Krydret æblekage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins