Lørdag havde vi som jeg har skrevet før gæster, butikkernes ansatte.
Den ene elev var færdigudlært og der skulle også bare fejres en forsinket sommerfest 😉

Kollegaerne i Helsingør havde spurgt om jeg ikke kunne lave Lemon meringue pie.
Det var lidt et sats, da jeg aldrig havde forsøgt før og der var præstationsangst, da Lise (kollega) elsker den kage.

Den blev ok, men jeg vil prøve at lave den igen en anden gang, så den kan blive endnu bedre.

Jeg benyttede opskriften fra madnørden, da cremen ikke skulle varmes i en gryde inden turen i ovnen.

Jeg havde en hushjælp på da jeg lavede den, det var nok meget godt, da jeg flere gange glemte at stille uret 😉

Ingredienser :

  • Mørdej
  • 250 g mel
  • 170 g smør
  • 60-70 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 lille æg
  • Et lille nip salt

    Citron-creme

  • Fileter af 2 citroner
  • Revet skal af 1 citron
  • 100 g sukker
  • 2 hele æg + 2 blommer
  • 2 dl fløde

    Italiensk marengs

  • 125 g æggehvide
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand

Fremgangsmåde:
Til mørdejen smuldres smørret i melet sammen med flormelis, vaniljesukker og salt. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt – den må ikke æltes. Dejen skal hvile en times tid i køleskabet. Så bager man dejen i en passende form “blindt” – det vil sige, man lægger et stykke bagepapir over dejens bund og sider og fylder formen med fx tørrede ærter, så dejen ikke hæver op under bagningen, som foregår ved 220 grader i ca. 15 min. Derpå fjernes ærter og bagepapir og tærten får fem minutter til i ovnen.
Til cremen blendes citronfileterne med skal, sukker, æg og æggeblommer, hvorpå fløden blandes i. Hæld cremen i tærtebunden og bag den ved 150 grader i cirka 30 minutter, eller til cremen har sat sig. Lad tærten køle af.
Til den italienske marengs kommes sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til en klar, lidt tyktflydende sirup.
Imens piskes æggehviderne til skum, hvorpå den kogende sukkerlage lidt efter lidt tilsættes, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet lidt af. Kom den derpå i en sprøjtepose.
Tag tærten ud og dekorer den med marengsmassen. Sæt den tilbage i ovnen under grill til marengsen er let gylden. Lad tærten køle af før den spises.

20120916-201537.jpg

20120916-201546.jpg

Som billedet afslører krøb marengsen sammen og da den mistede sin sprødhed. Derudover så var tærten lidt bøvlet at skære ud pga marengsen der fedtede til kniven.

Share
Lemon Meringue Pie
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins