I dag skal der bages eller spises Luciabrød 🙂

Men hvorfor er det vi går Lucia optog og hvorfor fejrer vi Luciadag?

Lucia dag er den 13. december og indtil kalenderreformen i år 1700 var natten inden – Lussenatten – årets længste. Vintersolhvervet var nemlig fixeret til den 13 december. Man sagde fx, at Lussenatten var så lang at kvæget bed tre gange i deres lænke af sult, inden natten var omme.
Den hellige Lucia, som dagen har sit navn efter er skytshelgen for Syrakus. Hun var en fornem jomfru, der skal have levet omkring år 200 efter Kristi fødsel. Hun blev kristen efter at hendes mor var blevet helbredt gennem et mirakel ved den hellige Agathes grav i Catania, og gav derefter hele sin medgift til de fattige. Det blev hendes forlovede så fortørnet over, at han angav hende  som kristen, og hun blev dømt til at blive anbragt i et bordel. Men end ikke 1000 mand, assisteret af okser og troldmænd kunne slæbe hende derhen. Så ville man brænde hende, men selvom hun var smut ind i harpiks og olie, ville flammerne ikke bide. Til slut jog bødlen sit sværd gennem hendes hals og dræbte hende. I en middelalderlegende fortælles også at en ung mand forelskede sig i hendes smukke øjne – hvorefter Lucia rev dem ud og gav dem til ham på et fad. Derefter sørgede Gud dog for, at hun fik nye – og endnu smukkere – øjne.
Vor tids Luciaoptog er “importeret” fra Sverige under besættelsen – bla. på initiativ fra Foreningen Norden. I Sverige kendes den første omtale af en Lucia-“brud” fra 1764. Der er tale om en beskrivelse af hvordan den pige, der kommer og serverer “lussebiten”, er klædt ud som en slags engel. “Lussebiten” var et lille traktement, en form for “natmad”, som man fik i private hjem for at have noget at stå imod med på dét der engang var årets længste nat.

Share
Luciadag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins