Vi har boet her i ca. 1 måned og vi har allerede nu fordoblet antallet af beboere, de to nye bor dog i egne huse udenfor vores.

Begge kaniner er hunner og af racen Belgisk kæmpe. Burene blev endelig færdig efter mange timers arbejde, vi er dog godt tilfredse med det endelige resultat.

Den ene er lidt ældre og større end den anden, den er mere gråblå i det. Hvorimod den der er mindre er mere brun-sort i det.

De er begge rigtig fine.

Den mindste har fundet ud af at bruge rampen, den store er ikke helt med på det endnu. Heldigvis er der nok plads oppe og nede.
Der er vand og mad i huset og grene m.m. i buret.

Hannen henter vi til marts 🙂

Share
Matriklens nye beboere
Tagged on:     

4 thoughts on “Matriklens nye beboere

  • februar 13, 2012 at 12:30 pm
    Permalink

    Hvor ser det godt ud, flot arbejde! Og tillykke med de nye beboere, håber i bliver glade for dem 🙂
    Har i net i bunden af løbeburet?

    Didde

    Reply
    • februar 13, 2012 at 10:14 pm
      Permalink

      Tak skal du have 🙂 Det ser pt. sådan ud med den ene der er ivrig bruger af begge områder. Den store som er lidt ældre vil slet ikke ned i gården ned af rampen. Det virker ligeledes som om hun bygger rede, hun er dog ikke drægtig og venter sig, så det virker mærkeligt, hun har også mistet en hel del pels. Ja der er net i bunden, selvom de havde bedre af at gå direkte på græsset, så er det her vores løsning, så de selv kan bestemme om de vil være inde eller ude.

      Reply
  • februar 15, 2012 at 1:18 pm
    Permalink

    Hej Jeanette,

    De skal sikkert lige vænne sig til det, så kommer den anden nok også ud. Jeg synes jeg har erfaret at kaniner er lidt små-autistiske, når jeg renser hos hannen sidder han i samme hjørne og jeg kan nærmest ikke flytte ham. Når jeg så har flyttet ham er han tilbage som en fjeder også selvom han skal sidde ovenpå skovlen!
    Vi har også net i bunden, for hvis de er for gravelystne, så kan de godt nå at komme ud mens man er på arbejde, og ræven omvendt 🙁

    Hilsen Didde

    Reply
    • februar 15, 2012 at 1:22 pm
      Permalink

      Tak for dit svar, det håber vi de skal. De er meget gode til at vende al mad og drikke ud af deres beholdere, det vil sige, vi har en ekstra skål med vand i deres hus, da det jo har været frost. De er ikke trygge ved at vi kommer for tæt på endnu og men de er blevet bedre til at snuse til mig og lade mig give dem gulerødder uden at flygte. Den mindste løber heller ikke væk lige så snart jeg kommer kun hvis jeg kommer til at gøre en hurtig bevægelse.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins