Da jeg var i New York, var der ikke noget jeg decideret ville se og jeg er glad for at mine lærere dengang, fik sammensat et godt program, så der blev set lidt af det hele.

Trods min højdeskræk, kan jeg kun anbefale andre at tage op i en HØJ bygning og få set ned på hele byen – det er en sjov oplevelse og er vejret godt også en smuk en af slagsen. Det kunne f.eks. være Empire State Building.

Vi tog yderligere på en sejltur ud til Frihedsgudinden,hun er vældig stor når man står nedenfor og ser op, og Ellis Island stedet hvor alle immigranter kom til og man kan muligvis se et familiemedlem på de store lister.

Vi var yderligere på en picnic i Central Park, hvilket jeg klart kan anbefale, her er flot om dagen og om aftenen, med lys osv. Klassisk ville være en karet tur, men ingen nødvendighed.

Den gang skulle jeg lave et oplæg om Brooklyn Bridge med min veninde Ellen, og da vi kom derhen var det fascinerende at stå ude på broen(ikke blandt bilerne) og kunne se ind på byen, det kan jeg også anbefale.

En ting jeg ikke higede efter at se var Ground Zero, men jeg er nu glad for det var en del af programmet, det sætter en hel del ting i perspektiv når man selv står der, og kan mærke/se hvor tæt det er på alt, og hvor forfærdeligt det hele er, det er lettere at abstrahere fra når man ikke har været der.

En oplevelse som man ikke bør snyde sig selv for er en tur på Times Square, der er som regel mange mennesker og der er stort set altid lyst i en eller anden form, om det er det elektriske eller om det er dagslyset. I kontrast hertil er Greenwich Village og kvarteret ved Universitetet, her er en hel anden rolig stemning, det er meget tydeligt at mærke.

Jeg er ikke meget kunstinteresseret og kan klart få for meget af kunst og museer, men de er ikke helt til at komme udenom synes jeg, der er så mange spændende steder f.eks. the Metropolitan Museum (the “Met”), the Museum of Modern Art(MOMA), Museum of Natural History.

Derudover er det jo også et fantastisk sted at shoppe- alt mellem himmel og jord, har man børn med eller er man en barnlig sjæl er Toys “R” Us på Times Square et besøg værd.

Jeg håber klart, at jeg kommer til NY igen så jeg kan få set stederne igen, og yderligere få set en hel masse andet. God tur.

Share
New York: to do

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins