Af  LIV COLLATZ

Offentliggjort 16.12.11  kl. 07:43

Årets nye ord er kommet. Og der er ingen grund til at være en dystermule over dem.

Hvert år adopterer Dansk Sprognævn en håndfuld af årets sprogspirer for at optage dem som officielle ord i det danske sprog.

Og i år har kreativiteten fået fuld gas i de danske folkemunde.

Således kan man nu i flæng benytte sig af fx “supermåne”, “facebookdepression” og “grøntsagscoach”.

Politik skaber ordene

Dansk Sprognævn udtaler i forbindelse med årets liste, at en del ord har forbindelse til de politiske situationer. Ordene “arabisk forår”, “arabisk efterår”, “rockergate” og “løftebrud” har været dominerende i 2011, selvom for eksempel ordet “løftebrud” stammer helt fra 1780’erne.

Vores livsstil har også sag sit præg på sproget.

Herfra kommer ordene “citysumer” og “egotid”.

En citysumer er en “person, der elsker produkter, der er knyttet til bylivet”. Og “egotid” er ikke overraskende tid med sig selv.

Engelske pladser

Engelske ord har også fået sin taletid i årets løb. Derfor er ordene “episk” og “omg” havnet på listen.

Førhen har man ellers brugt “episk” om en fortælleform, mens man i dag kan man bruge ordet i stedet for “storladent” eller “storartet”.

De sms- og chatkyndige ved nok, at “omg” står for “oh my god”.

Men nu behøver ordet ikke holde sig til de digitale platforme længere.

Alle bestemmer ordene

Det er i virkeligheden alle, der kan sætte sit præg på årets ord-liste.

Således stod TV 2 for en afstemning, hvor begrebet “indian summer” skulle redefineres. Seerne stemte “løvfaldssommer” ind på førstepladsen, og denne erstatning er med på årets liste.

Andre nye ord og betydning

Dystermule – pessimist.

Fithed – det at være fit.

Nettogeneration – mennesker, der kun handler politisk, når det kan betale sig.

Partnerskabstræ – træ, som plantes i partnerskab mellem kommunen og virksomheder eller borgere.

Sædcellecykel – cykel til transport af frossen sæd.

Se resten af ordene HER.

Share
Nye ord i den danske ordbog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins