Da jeg den anden dag hos LoneLandmand faldt over denne opskrift fik jeg en ustyrlig lyst til at bruge nogle af vores pærer. Nogle af dem vi plukkede på Frydenlund Frugtplantage.

SÅ jeg gik igang, for at ingen af de lækre pærer skal blive dårlige. Det var bestemt ikke synd at bruge dem, som man ellers ville have gjort med æbler, snarere tværtimod. Det kan helt sikkert anbefales og det er super nemt at lave.

 

Du skal bruge :

6 modne men faste pærer (5 hvis det er nogle større nogen- eller det skal bruges til portionsanretning i mindre skåle)
Saft af ½ citron
150 g mel
50 g brunfarin (eller mørkt muscovadosukker)
50 g hvidt sukker
100 g smør
2 tsk. kanel
1 tsk. Vanille
groft hakkede mandler

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 180 gr. C. Smør 5 små portionstærteforme eller 1 stor tærteform.

Skræl dine pærer.

Del dem i kvarter og skær kernehuset væk. Skær videre, til du har nogle spiselige stykker, og læg dem i en skål. Pres citronsaft over og vend det hele rundt.

Bland 2 spsk. af det hvide sukker med de 2 tsk. kanel. Drys blandingen over pærestykkerne og rør igen.

Hæld mel, smør, muscovadosukker, vanille og resten af det hvide sukker i en røreskål og rør det sammen, til du har en grov og klumpet masse.

Du kan også bare smuldre ingredienserne sammen med fingrene – så er det nemmere at
holde i tide.

Fordel pærestykkerne i bunden af portionsformene, eller gør det enkelt og læg dem
i dit store fad. Del smuldredejen ud på toppen. Derudover kommes de groft hakkede mandler på toppen, det giver lidt ekstra sprødt.

Så er der ikke mere arbejde i det.

Ind i ovnen med tærteformene/formen og bag dem/den 30 minutter.

Share
Pærecrumble

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins