Det er ikke mange opskrifter man kan finde på dansk med perlehøne.

Da vi lige op til mortensaften slagtede perlehøns, var det oplagt at forsøge sig med at lave sin egen med inspiration fra Storbritannien hvor der er flere opskrifter.

Det er selvfølgelig alfa og omega at man har noget godt kød, da det vil give mere og bedre smag til saucen. Det kan tilberedes med kylling men her er det altså perlehøne, der er lidt mørkere i kødet.

Ingredienser til 2 personer:

img_7500  1 perlehøne

500 gram grønne druer

1 løg hakket fint

2 fed hvidløg hakket fint

100 gram bacon eller pancetta, det må godt være røget.

30 gram smør

1 1/2 tsk olivenolie

1/2 flaske europæisk hvidvin (den må ikke være alt for stærkt præget af egetræsfadene, men bør være tør).  Vi anvendte en Bourgogne.

1 spsk hvedemel

Salt og peber

Vand efter behov, så saucen ikke koger tør.

 

Fremgangsmåde:

Gør perlehønen klar. Hvis der er lever og hjerte inde i fuglen, lægges dette til side.
Hønen drysses med lidt mel, salt og peber også inden i. Derefter kommes halvdelen af druerne ind i fuglen.
Læg baconet rundt om fuglen og derefter bindes fuglen ind, så den holdes samlet.

Opvarm en gryde og kom olie og smør heri.

img_7508
Nu anbringes fuglen i den varme gryde og brunes let og jævnt på alle sider for et øjeblik. Herefter tilsættes løg og hvidløg, de skal klares.
Endelig tilføres vinen, lad det koge ind. Herefter hakkes lever og hjerte fint, for at blive tilsat gryden.

Nu presses de resterende druer i en si, således at frugtjuicen kommer ned i gryden.
Tilsæt salt og lad det simre i ca. 1 time.

Når fuglen er ved at være mør, fjernes baconet, som lægges til side, imens simrer fuglen videre.

Kødet fjernes fra varmen og skal nu hvile et øjeblik på et skærebræt.
Herefter parteres den og serveres straks sammen med druesaucen og baconet.

Saucen kan tilsættes en smule fløde efter lyst.

Fuglen og saucen serveredes med ovnbagte kartofler, der var sprøde.

Kartoflerne var blevet bagt i olie i ovnen til de var møre, de blev drysset med salt og peber.

img_7519

Share
Perlehøne i druesauce
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins