Da Mathias jo er en ivrig undervandsjæger, er vi i den situation at have ørred og søtunger på lager.

Dejlige fiskearter, som kan gøre et måltid rigtig lækkert. I går aftes kreerede Mathias et superb måltid, af Søtunge, tomat og grønkål.

Ingredienser:

10 solmodne tomater (gerne fra altanen eller haven)

400 g søtunge filet (alternativt kan man bruge rødspætte, skrubbe eller ising)

3 stængler afribbet grønkål

En dusk rosmarin

Olivenolie

Citron

Balsamico

Fremgangsmåde:

Skær tomaterne over i halve og læg dem i et ildfast fad, stænk tomaterne med lidt olivenolie og balsamico.

Hak herefter rosmarin kvistene og drys over tomater, fadet kommes nu i ovnen ved 200 grader med grill – indtil tomaterne begynder at blive lidt mørke hist og her. Det tager ca. 15-20 minutter.

Sæt en kande over med vand, den skal bruges til at blanchere grønkålen. Det vil sige at det kogende vand skal hældes over grønkålen, den får en dybere grøn farve.

Fileterne skal skæres i mindre stykker og vendes i fuldkorns, krydret med salt og peber og steges på en varm pande hvor der er godt med olivenolie på. Indtil fisken er gylden (ca. et par minutter på hver side).

Anretning:

Hak grønkålen i ultra fine stykker/strimler, det placeres på tallerknen. Tomater tages nu ud af ovnen og placeres oven på grønkålen og dernæst søtungerne ovenpå tomaterne.

Dryp fisken med citron.

Husk at smag til med salt og peber.

Share
Søtunge med tomat og grønkål

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins