I sidste uge var en af Mathias’ gode venner forbi med noget til fryseren – og jeg siger jer det var godt.

Han havde skudt et vildsvin og ville gerne dele med os.

Lækkert.

Det blev besluttet at der var til spareribs og så ligger der en pæn kølle i fryseren. Den glæder vi os til.

Selvom det er vildsvine ribs er jeg sikker på de kan tilberedes som andre ben, disse ribs havde ret meget kød på, så der var faktisk mad til os begge til 1 aften og aftensmad til mig aften 2.

Til spareribs hører selvfølgelig en BBQ-sauce som blev kreeret med udgangspunkt i Jacobs opskrift.

I kan også få den her:

3 store løg
4 spsk. smør
3 fed hvidløg
3 dl vand
2 dl ketchup
1 ds. tomatpure
6 spsk. citronsaft
8 spsk. sherryeddike
6 spsk. brun farin med top
3 tsk. Sennep
1 tsk. stødt peber
1 tsk. paprika
1 tsk. cayenne peber
½ tsk tørret chili i flager man kunne også bruge frisk men det havde vi ikke.

Det er meget let at gå til for kort fortalt brunes løg og hvidløg i smørret, resten tilsættes og skal boble i en halv time, herefter kan den køle ned.

Her hjemme er vi tilhængere af at man koger ribsne før de grilles på grill eller i ovnen. Ellers synes vi ikke kødet bliver ordentlig mørt.

Jeg benyttede derfor denne fremgangsmåde:
Kog spareribs i saltet vand, hvor der er tilsat et par laurbærblade, peberkorn og gerne en suppevisk af porretop, persille og krydderurter (f.eks. timian, rosmarin eller yderligere persille).
Kogetiden er fra 60-90 minutter i hvert fald med dette vildsvinekød. Det er formentlig anderledes med alm. svin og okse.
Men det skal være mørt før man tager det op.
Herefter grilles de forkogtes spareribs i ca 10 minutter uden sauce og det skal vendes flere gange.
Når kødet er grillet færdigt pensles det med BBQ sauce men det ligger på grillen, kødet skal vendes ofte, da det skal karamellisere og ikke blive sort og branket.

Der var stor ros fra Mathias til min tilberedning så det gør jeg gerne igen 🙂 Evt. med kaninkød.

20121023-112348.jpg
Jeg serverede coleslaw af hvidkål, glaskål og gulerødder til.
Med en dressing jeg selv fandt på, med lidt flødeskum, cremefraiche og andet godt i.

Share
Spareribs – vildsvin
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins