Jeg har af rigtig mange mennesker fået ros for mine pebernødder. De er blevet serveret for kunderne i butikken i Nærum, på min mors arbejde og ved familie julefrokosten.

Det er faktisk en dej, der er tiltænkt til peberkager, men den egner sig fortryllende godt til pebernødder. De er dejligt krydrede og tilmed simple at lave. De er derfor ideelle til ungernes julepyntedag. Perbernødderne/ Peberkagerne smager rigtigt godt, dejligt krydrede og sprøde.

½ kg sukker
250 g smør, stuevarmt
2 dl piskefløde
2 dl sirup
2 spiseskeer bagepulver
4 tsk. stødt ingefær
4 tsk. stødt kanel
4 tsk. stødt kardemomme
2 spsk. kakao
2 tsk. stødt sort peber
1-2 tsk. stødt nellike (ikke mere da de så bliver meget stærke, der nærmer sig uspiselige)
mel (en økologisk hvedemel eller speltmel, der skal dog bruges mindre speltmel.)

Rør sukker og smør sammen, tilsæt først fløden, og så de øvrige ingredienser. Ælt mel i dejen til den er fast, men ikke hård(det er vigtigt, den skal samle sig i skålen, men den er fedtet grundet sirup og fløde). Hvor meget mel, afhænger af den meltype, du bruger. Speltmel er dejligt, og suger meget vædske.
Lad dejklumpen ligge i køleskab mindst natten over før du går i gang med udrulningen(det kan godt lade sig gøre uden, men det er klart bedst hvis den ligger, da den er lettere og mindre fedtet at rulle, men det handler om pebernødder og ikke peberkager). Rul dejen meget tyndt ud, og stik den ud til rensdyr, grise eller hvad man nu har forme til. Den dej, der bliver til overs, samles og rulles ud igen. Bag kagerne på bagepapir ved 180 grader, til de er gyldne, men de må ikke blive mørke, så bliver de bitre. Dekorer med glasur og brug dem både til at spise, og på juletræet.

Hvis man laver dejen til pebernødder er det vigtigt, at de trilles små, på størrelse med en stor frisk ært. De skal have til de er gyldne, hvilket i min ovn er ca. 5 minutter. Derefter skal de køle af på en rist.

Velbekommen.

Jeg håber i får lige så stor succes, som jeg.

Share
Succes pebernødderne/peberkager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins