Igen i år skal der bages svenske chokoladebrød, da det er kombineret med jul for Mathias. De er virkelig nemme at lave og smager dejligt.
Jeg har skrevet om dem før herinde på bloggen men gør det gerne igen.

Ingredienser:
300 g hvedemel (ca. 5 dl)
1 tsk bagepulver
200 g sukker (ca. 2½ dl)
1 tsk vaniljesukker
2 spsk kakao
200 g koldt smør
1 æg

Til pynt og pensling:
Æg
Perlesukker
Fintsnittede mandler

Bland alle tørre dele i en skål.
Smørret skæres i mindre stykker og smuldres i melet.
Saml dejen let med ægget – den er lidt blød og skal ikke samles for længe.
Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. ½ time, ikke nødvendigt længere, men det kan lade sig gøre.
Del dejen i 6 lige store portioner.
Rul hver portion til en stang – ca. 30 cm lang.
Læg stængerne på en plade med bagepapir og tryk dem let, til de bliver ca. 4 cm brede.
Pensl med ægget.
Drys stængerne med sukker og mandler, og bag dem øverst i ovnen som er forvarmet på 175 grader.
hold øje med dem, de skal have 9-11 minutter afhængig af ovnen.
Stængerne skal være bløde når de er færdigbagte.
Tag dem ud og skær dem straks i ca. 100 skrå chokoladebrød.
Lad dem køle af på en bagerist.
De svenske chokoladebrød er sprøde på overfladen og bløde i midten.

20121224-071816.jpg

Share
Svenske chokoladebrød
Tagged on:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins