Jeg føler mig helt tom.

Tom for ord, tom for energi i forhold til at læse studietekst selvom det er spændende.

Jeg føler mig tom på ting jeg skal skrive herinde lige i øjeblikket, selvom der kommer posts dagligt, så synes jeg der mangler opskrifter på siden her.

Men jeg føler ikke jeg har tiden til at lave en masse spændende opskrifter, så det giver lidt sig selv.

Jeg vil gerne i gang med julegave indkøb lige straks, men det kræver ønsker eller ideer til hvad man skal give og dem er jeg også tom for, så det er liiiidt op ad bakke.

Men det skal nok gå alt sammen og der er blevet pyntet op til jul, pakkekalendergaverne er hængt op til Mathias nu mangler han bare mine. Det blev gjort lidt som en reminder om at han skal huske det, så det ikke ender som sidste år.

Jeg glæder mig til jeg tager mig tiden og bager småkager, elsker det – men det er også farligt de står der og frister hele dagen.

Nå men der er ikke tomt i huset overhovedet, kun i mine ideer til hvad jeg skal skrive og det så ligesom skaber en rød tråd og er brugbart i forhold til min synopsis og senere mundtlige eksamen.

Share
Tomhed
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins