Smagfuld og meget interessant ret, med mange gode smags indtryk. Et godt alternativ til den klassiske kogte torsk, som mange ikke er så glade for.

  • 4 torskefileter, ca. 300 g. ialt uden skind og ben
  • olivenolie
  • havsalt
  • Garniture:
  • 4 små syltede piquillopeberfrugter
  • 1 stort skalotteløg
  • 12 sorte oliven fra Priorat(eller andre af bedre kvalitet)
  • 0,5 dl sherryeddike
  • 1 dl olivenolie
  • 1 citron
  • havsalt
  • 12 estragonblade
  • Gele:
  • 4 modne tomater
  • 4 piquillopeberfrugter
  • et halvt fed hvidløg
  • et halvt skalotteløg
  • 3,5 blade husblas
  • en kvart tsk agar-agar pulver

Piquillogarnituren bliver bedst, hvis man laver den dagen før. Lad det fint-hakkede skalotteløg simre i 45 minutter med piquillofrugterne skåret i små tern, de udstenede, halverede oliven, olivenolie, sherryeddike, og citronsaft og finthakket citronska. Smag til med havsalt, og stil det på køl natten over.

Til geleen blendes tomater, peberfrugter, hvidløg og skalotteløg til juice. Smag det til med havsalt, og tilsæt husblas og agar-agar. Hæld blandingen i en form, stil den på køl, og skær den i tern á 2*2 cm.

Pensl fisken med lidt olivenolie, drys med lidt havsalt og bag den i ca. fem minutter ved 180*. Pas på den ikke får for længe ( ca. 3 minutter gav vi den). Varm piquillogarnituren igennem, og tilsæt de groftskårne estragonblade. Server fisken med garniture og en tern af geleen.

Share
Torsk, piquillopeberfrugt, sorte oliven og estragon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins