http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekopskrifter/ECE1293033/truet-gris-skal-aedes-hvis-den-skal-reddes/

Truet gris skal ædes, hvis den skal reddes

Den gamle danske sortbrogede landracegris er faktisk en truet dyreart.

Carsten Kyster

Politikens madskribent har været i Ølsted og set på sortbrogede landracegrise. Han har tidligere arbejdet som kok på blandt andet restaurant Husets køkken (øko) i Århus og Café Amokka i København.Han har også svinget kokkekniven i Sydney og London, hvor han arbejdede sammen med kokken Peter Gordon og Jamie Oliver.

Kyster har blandt andet skrevet thaikogebogen ’Chop Chop – hak dig igennem det thailandske køkken’, ’Verdensmad fra din lokale etniske købmand’ samt ’Funky Favoritter’ sammen med Charlotte Hedemann Gueniau, der netop er udkommet.

Lad os bare sige, at de ikke er kræsne: De mørke grise med sorte pletter, der tøffer rundt på marken ved en gård ved Ølsted i Nordsjælland, grynter, mens de roder al jorden op for at se, om der ikke kunne være et par lækre rødder, orme eller larver. Grisene spiser næsten alt, hvad der kommer deres tryne forbi.

Jeg har fundet den gamle danske gris sortbroget landrace på gården, der også bebos af Lone Odgaard og Henrik Bang Jørgensen, som tillige er omegnens dyrlæge.

Ukrudt blev til kærlighed
Tilbage i 2006 var de ved at knække ryggen på at fjerne brændenælder og ukrudt på grunden, men så besluttede de sig for at købe to styk sortbrogede grise på nabogården. Formålet var at bruge de to grisebasser som ukrudtsfjernere. De gjorde deres job fantastisk godt, og samtidig kom kærligheden til denne griserace helt ind under huden på parret, og det blev med tårer i øjnene, da det var tid at sende de to nye familiemedlemmer til slagtning.

Det blev samtidig starten på deres nye titel som grisefarmere på et deltidslandbrug. I dag er grisebanden vokset til fem søer, en orne og en hel masse små grisebasser, og her i Ølsted boltrer de sig på mange hektar land bestående af en stor sø, hvor de smovser sig i søgræs, og en granskov, hvor de finder masser af insekter og svampe, samt eng og mark, hvor de øffer omkring.

Truet dyreart
Dermed er Lone Odgaard og Henrik Bang Jørgensen med til at bevare denne danske race, som har været tæt på at dø ud og stadig er truet.

Allerede i slutningen af 1800-tallet gik bestanden af den sortbrogede gris ned ad bakke, da den blev udkonkurreret af den danske landracegris, som var mere velegnet som bacongris til det boomende engelske marked, vokser hurtigere og ikke har så mange sorte hår i flæskesværen – og samtidig blev den lyse danske landracegris også stadig mere populær på de danske middagsborde.

I år har Genressourceudvalget opgjort bestanden i Danmark til 78 søer og 24 orner fordelt på cirka 20 avlere, og ifølge FAO’s definitioner er en bestand truet, når der er færre end 1.000 og flere end 100 søer samt mellem 20 og 5 orner.

Hvis der er færre dyr, betegner FAO det som et kritisk truet dyr – niveauet lige før dyret er udryddet. Af samme grund holder Genressourceudvalget øje med antallet af sortbrogede landracegrise, og de giver tilskud til producenterne.

Æd dem, red dem
Men skal man så overhovedet spise de sortbrogede grise? Ja, det skal man. Når det gælder grise, kan man med god ret sige, at de skal ædes for at blive reddet. En større efterspørgsel vil betyde, at de små farmere vil vokse sig større, og at flere vil blive interesseret i at producere grisen.

Og måske lysner det nu for de sortbrogede grise. Restaurant Noma får leveret sortbroget gris fra Thorshøjgaard ved Dronningmølle, og Knuthenlund på Falster har netop fået 30 søer og 3 orner og vil om få måneder være parat til at levere det første kød til restauranter, Gourmandiet på Østerbro og til egen gårdbutik.

Nøddeagtig og karamelduft
Den sortbrogede gris kan dateres helt tilbage til middelalderen, hvor man satte stor pris på fedtet, som var en ren delikatesse – grisen har et større fedtindhold end den gris, du sædvanligvis finder i butikkerne i dag. Et forskningsprojekt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet beskriver fedtet som nøddeagtigt og sødt.

Ved en pilotafprøvning af kød fra sortbroget landsvin på Slagteriernes Forskningsinstitut fik kødet følgende positive dom: »Kødet er mere mørkt, fedtet er mere sprødt, når det er stegt, ved stegning er der ’karamel i luften’«.

Det mørke kød er meget velsmagende, synes jeg, men det giver næsten sig selv, når grisene går rundt ude i naturen og spiser de rene råvarer.

Sovetryner
Grisefamilierne i Ølsted holder sammen i små flokke, og har de behov for at være indendørs, har de en lade, men det er faktisk kun, når det regner, og de skal sove, at de går derind. Grisene er faktisk nogle værre sovetryner … deraf måske ordet. De står ikke op med solen ligesom mange andre dyr, men sover til omkring kl. 8 hver morgen: Når man er autoriseret ukrudtsrydder og luksusgris, skal man også have sig en ordentlig skraver i den lune halm i stalden.

Grisene i Ølsted bliver forarbejdet af den lokale slagter i Slangerup, hvor grisene bliver solgt som halve og hele grise. Desværre er små portioner eller udskæringer ikke økonomisk rentabele at sælge. Der bliver dog også lavet røget mørbrad, pølser og bacon.

De fleste af gårdens kunder er folk, som kommer til dyreklinikken samt folk i omegnen, og ellers går det fra mund til mund, og nogle af kunderne kommer endda tilbage til Lone Odgaard og Henrik Bang Jørgensen og returnerer med stolthed en vareprøve af deres hjemmelavede specialiteter.

Læs mere om grisene fra Ølsted på www.myntegaard.dk

Den sortbrogede gris

Den sortbrogede landracegris er mindre end de moderne svineracer. Trynen er lang, og ørerne er store og hængende. Den har sorte til mørkebrune pletter over hele kroppen. Et særligt kendetegn for denne gris er, at de har halstitter, nogle brusklapper. De sidder på halsens underside, og de ligner nogle små poser/klunker.Omkring otte måneder gamle vejer grisene ca. 70 kg i levende vægt. Det giver en slagtevægt på omtrent 50 kg. Alternativt kan man slagte hungrisene ved et årsalderen, hvor de vejer 110-120 kg levende (75 kg slagtet). En fuldvoksen so vejer ca. 200 kg, ornen vejer helt op til 250 kg.Racen har en høj frugtbarhed og passer særdeles godt på sine unger. Den sortbrogede gris opnåede i 1961 en rekord med at føde 34 pattegrise, hvoraf 31 overlevede.Det siges, at en sortbroget so har sat aldersrekord for grise med sine 36 år.

Share
Vær med til at redde grisen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins