Onsdag aftes blev Mathias tilfældigvis sliksulten og da vi havde en fløde, der skulle bruges og for tiden har en masse æg, ja så var det oplagt med vanilleis.

Ismaskinen kunne have holdt en pause, men den kom på arbejde endnu engang.

4 dl piskefløde (det er her det bliver ret så usundt)

4 mindre æggeblommer (her fra glade høns)

3 spsk vanillesukker (hjemmelavet af vanillestænger og rørsukker)

Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps, der nærmer sig det hvide (omend det kan være svært af æggeblommer, hvor hønsene har fri adgang til haven).

Fløden piskes let og æggesnapsen blandes forsigtigt i.

Massen hældes i ismaskinen og køres til den er samlet og nærmest har nået konsistens af softice.

Her kan den spises med det samme, men den kan også sættes i fryseren, da den vil have lettere ved at blive kuglet op.

Mums, siger jeg bare, men heldigvis spiser vi ikke den type is mest 😉 Næste vanilleis herhjemme bliver en rigtig creme anglaise.

Share
Vanilleis med æggesnaps
Tagged on:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins