Da det jo er jul, som de fleste nok har opdaget så skal der bages julesmåkager, og da vanillekranse var en del af repertoiret, da jeg var barn, er det, det også nu.

Det er godt nok ikke helt efter samme opskrift, da jeg ikke husker den, min mor kunne måske nok finde den frem, men jeg har som sidste år lavet den ud fra opskriften i Camilla Plums bog JUL og den er bare god.

Det er bare dejligt med duften af vanille i hele huset.

En opdatering jeg ikke kunne komme med sidste år da jeg ikke havde en, er at det er 100 gange lettere at lave mandlerne fine i en foodprocessor frem for de der små der af og til følger med el-piskerne.
Så det var en hel fryd, da alle mandler kunne køres i samme ombæring.

Jeg bruger kødhakkeren på min kitchenaid – hvilket også gør det lettere end hvis man selv skulle stå og dreje, det er faktisk muligt at lave dem ene mand.
Bagetiden er i min ovn ved ca. 180 grader 10 minutter, men prøv dig frem.

I denne portion er der til ca. 80-90 vanillekranse.

Ca. 30-40 stk.

250 g smuttede mandler
1 stang vanille, hakket groft
250 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
250 g sukker
125 g smør
2 æg

Kør mandler og vanillestang i foodprocessor eller blender, til det er mellemfint ligesom rasp. Kom alle ingredienserne i en skål, og ælt det hele sammen til en ensartet masse. Lad dejen hvile koldt til næste dag. Kør dejen gennem kødhakkemaskinen uden kniv, så den kommer ud i en lang, tynd pølse. Hvis man har en elektronisk maskine, kan man klare det alene, men det er hyggeligt at være to. Men har man en der skal hånddrejes skal man være to, den ene former kranse, den anden propper og drejer. Bag kransene i en forvarmet ovn ved 180 grader, til de er gyldne. De må ikke blive brune, så bliver de bitre. Lad dem køle af. Opbevar vanillekransene i en lufttæt kagedåse.

Share
Vanillekranse igen
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins