Alle vi havefolk har ventet længe, rigtig længe på forår og højere temperaturer også i jorden.

D. 16 april besluttede vi os for at det var varmt nok i den del af haven hvor vi har køkkenhaven til at gå igang.

Der blev lagt 6 slags kartofler, som havde fået gode kraftige spirer og var klar til at komme i jorden og så kunne vi håbe og satse på at frosten ville holde sig fra den del af haven mens planterne er små. Det var jo allerede ca. 1 måned til 1½ senere end sidste år.

Så der blev lavet 6 rækker efter fræsning af bedet, det for at få det ret omsatte heste og kaninmøg ned i jorden.

IMG_4692

Derefter kom der selvfølgelig jord ovenpå. De er så småt begyndt at komme op af den brune jord. De er stadigvæk for små til at høste af det er klart, men hvis det bare bliver til noget er vi glade.

D. 17/4 lagde jeg endnu en række kartofler denne med blå congo, de var flotte blå og vi håber de bliver gode, de er endnu ikke kommet op, da vi ikke havde nået at forspire dem, så vi håber på det bedste.

Samme dag lagde jeg to rækker med hestebønner, en med farvede blomster og en med hvide og jeg venter spændt på om alle kommer op, for så får vi mange til at høste. Det tegner godt, flere er allerede igang med at bryde jordens overflade.

Et par dage senere blev der sat løg – røde, zittauer og skalotte. Faktisk også hvidløg, men det er et andet bed.

Det tegner rigtig godt indtil videre, flere var blevet noget lange og havde fået lange grønne skud, fordi foråret jo lod vente på sig. Der er nu begyndt at komme endnu flere grønne spirer end da de blev sat, så det tegner godt, hvilket jeg også håber på for det tager virkelig sin tid at sætte ca. 1500 spiseløg, derudover var der ca. 300 hvidløg som supplement til dem vi satte i efteråret og som er det højeste grønne lyspunkt i køkkenhaven indtil nu.

 

I går besluttede vi at sætte de forspirede kålplanter under vores ny indkøbte insektnet fra Skovtrup.

Vi håber det hjælper på dette års kålhøst, da sidste år jo resulterede i flest spist af jordlopper og de andre spist af ænder og gæs en dag de gik på tur :S

Det virker som net af kvalitet modsat meget af det andet man kan købe. Der var hurtig svar tilbage på mail og levering lige så hurtig som alt i alt et godt firma.

Nu håber vi bare det hjælper på kålen 😉

Derudover fik vi endelig sat lidt spinat, dild, kørvel og koriander i gang, så nu er det bare at vente, mens vi stadigvæk kan nyde vores levedygtige tomater og chili, der har det langt bedre end sidste år fordi vi ventede med at så dem.

Ærter, majs, squash m.m. er også igang med at bryde jorden i forspiringspotterne, så det håber vi også vil gå godt.

Vi skal have forspiret lidt mere, men hovedsagligt blomster nu heriblandt tagetes og solsikker.

Faktisk har vi også lavet et bed med Fodersukkerroer, og det var i jord hvor vi har haft ænder, kaniner og høns gående så den var bare lækker at arbejde med.

Så pr. 1/5 er vi nået ret langt med det hele, omend vi kunne være nået længere hvis foråret var kommet tidligere.

Share
Ventetid
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2017 etlivpaalandet.dk. All Rights Reserved.  WordPress Plugins